Teaser: Warner Bros. har frigivet det første klip fra “Godzilla: King of the Monsters”.

Som optakt til weekendens San Diego Comic-Con har Warner Bros. delt det første klip fra “Godzilla 2”.

Og det på en ganske snedig facon. For kun kendere af det nye ‘Monster-verse’ kan regne ud, at klippet stammer fra “King of the Monsters”.

Klippet er delt på “Stranger Things”-stjernen Millie Bobby Browns Instagram-profil.

Her er ingen monstre. Kun Brown, der over radioen forsøger at komme i kontakt med organisationen Monarch.

Netop Monarch var den myndighed, der holdt Godzilla hemmelig for offentligheden i “Godzilla” fra 2014, ligesom Monarch også medvirker i “Kong: Skull Island”.

Millie Bobby Brown medvirker som bekendt i “Godzilla: King of the Monsters”. Derfor er der ingen tvivl: Dette er det første klip fra “Godzilla 2”.

Efter “King of the Monsters” venter crossover-filmen “Godzilla vs. Kong”.

Du kan få det første kig på Godzilla i “King of the Monsters” lige her.

“Godzilla: King of the Monsters” får dansk premiere d. 30. maj.

View this post on Instagram

Reach Monarch

A post shared by mills (@milliebobbybrown) on



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Johnny42 5 år siden

Yes less is more. Jo mindre man ser af monsteret før filmen jo bedre. Sådan en teaser gør mig langt mere interesseret end en hvilken som helst action set piece hvor man ser Godzilla i aktion. Så jeg skipper nok de næste trailers da det nok er det vi vil få at se i dem, og jeg har ikke brug for at se det før i biografen.
Gravatar

#2 SverriJ 5 år siden

Johnny42 (1) skrev:
Yes less is more. Jo mindre man ser af monsteret før filmen jo bedre. Sådan en teaser gør mig langt mere interesseret end en hvilken som helst action set piece hvor man ser Godzilla i aktion. Så jeg skipper nok de næste trailers da det nok er det vi vil få at se i dem, og jeg har ikke brug for at se det før i biografen.


Kan ikke være mere enig. :)

Ligesom den første trailer til Venom var god, for der så man nemlig slet ikke Venom. :)
Gravatar

#3 Mejse 5 år siden

#2 synes der er ret stor forskel.....med godzilla er jeg enig, med venom lignede det bare en hver anden action film, hvilket også var hvad traileren fik så mange hug for....men ja med store mystiske monstre er det klart en bonus :D

Skriv ny kommentar: