Ifølge en kilde for sitet Superhero Hype, skulle Jonathan Frakes, bedst kendt som William T. Riker fra “Star Trek: The Next Generation”, være i sigtekornet som et muligt instruktør emne til den næste Superman film for Warner Bros.

Kilden, der kalder sig “Zorin”, påstår at arbejde på settet til Frakes’ nye film “Thunderbirds”, der i øjeblikket optages i London. Angiveligt skulle Frakes have haft op til flere møder med Warners ledelse, angående instruktørjobbet til en ny Superman film.

Kilden fortæller i øvrigt at Warner ønsker filmen optaget i Pinewood studierne i London, hvor Frakes befinder sig i øjeblikket. Til slut noterer kilden i øvrigt at Frakes måske ikke er interesseret i jobbet, fordi han har planlagt en pause fra instruktørstolen efter optagelserne til “Thunderbirds” er afsluttet.

Da intet af dette er officielt endnu skal det nok tages med et gran salt.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Toranaga 20 år siden

Hmmm.... First Contact var da OK, men jeg frygter den vil blive for latterlig med ham bag roret.
Gravatar

#2 Spirit 20 år siden

er det ikke lige meget hvad det bliver... superman er en man med undertøjet uden på?!?!
Gravatar

#3 MikkelHJ 20 år siden

#2 Jeg kommer til at tænke på pilotafsnittet af Lois & Clark, hvor Superman kommer til syne allerførste gang, og en gruppe mennesker benovet ser til, mens Supes gør sin entré. De spekulerer over, hvad det dog kan være:

Er det en fugl?!
Er det et fly?!

En fyr med kikkert kigger op i luften og siger:
Nej, det er bare en fyr i trikot og kappe
Hvorefter nogen fra gruppen dasker til ham, og andre slår ham med aviser.
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.
Gravatar

#4 Spirit 20 år siden

#3

total god humor :-D

Skriv ny kommentar: