Filmz.ru kan fremvise de første tidlige teaser-plakater til Morgan Creeks annoncerede tredje film om “Ace Ventura”, der laves direkte til dvd uden den originale stjerne, Jim Carrey.

“Ace Ventura 3” handler i stedet om den utraditionelle kæledyrsdetektivs søn, Ace Ventura Jr., der træder i sin fars fodspor og overtager familiehvervet og bliver kæledyrsdetektiv. Han kommer på en stor sag, da han skal opspore en kidnappet pandaunge, efter at hans mor bliver anklaget for forbrydelsen.

Rollen som den nye unge Ace er gået til Josh Flitter, som man bl.a. så overfor Shia LaBeof i “The Greatest Game Ever Played” og i den kommende “Nancy Drew”. Den tredje film i serien instrueres af David Mickey Evans (“The Sandlot”, “The Final Season”) efter et mansukript af Jeff Sank og brødrene Jason og Justin Heimberg.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 filmz-DocDoom 16 år siden

Var der nogen der sagde Dum & Dummere 2?

11: Det er jo den klassiske diskussion, om de gamle film bliver ødelagt, fordi der laves en dårlig efterfølger. Mine to Ace Ventura derhjemme bliver hverken bedre eller dårligere af, at man kan leje en eller anden ligegydlig 3'er nede hos Buttplugster. Jeg kommer aldrig til at se den, og jeg græder ikke, blot fordi den eksisterer. Hvis der er et marked (hvilket kan imponere), så la' dem dog. Det er vel næppe instruktører, der ville have kastet noget bedre af sig, hvis de havde brugt kræfterne anderledes. Der er nok en grund til, at de malker; at de ikke kan finde på noget godt selv.

Der er selvfølgelig grænsetilfælde; fx. Godfather 3 eller T3. Der er man ked af, at de ikke er ligeså gode som de to første (omend fsva. Godfather 3 udmærket). Men det er vel ikke fordi det smitter af på de to første; men mere fordi man havde håbet på en fænomenal afrunding, da man først hørte om 3'eren.
That's no moon. It's a space station.
Gravatar

#22 jesperhp 16 år siden

Jeg kan mærke 'son of the mask' om igen. Jeg behøver vist ikke uddybe nærmere, eftersom jeg allerede har svinet 'følge-sønnen-sequel-systemet' et heftigt antal gange i andre debatter. I bund og grund - FØJ.

Skriv ny kommentar: