Joker nyder regnen i et nyt på én gang farverigt og -forladt billede til “Joker: Folie à Deux”.

De fleste filmelskere genkender formentlig det ikoniske øjeblik, hvor Gene Kelly danser rundt med paraply, imens han lykkeligt udbryder “I’m singing in the rain”. Om vi kommer til at se en lignende scene i den kommende “Joker”-fortsættelse med den franske undertitel “Folie à Deux”, må vi vente med at se til filmens premiere den 3. oktober næste år. Et nyt billede fra DC og instruktør Todd Phillips åbner dog op for muligheden.

Læs også: “‘Suicide Squad’-instruktør fortryder Jokers forhadte ‘Damaged’-tatovering”

Her ser vi Joaquin Pheonix tilbage i rollen som Arthur Fleck, der i slutningen af den første film gjorde sig fortjent til sit skurkenavn, stående i regnen med fire mænd med farverige paraplyer omkring sig. I og med at fortsættelsen bliver en musical, er det da heller ikke helt usandsynligt at en sangtone og et dansetrin eller to skulle undslippe Fleck i denne sekvens.

I “Joker: Folie à Deux” udgør Phoenix en duo med popikonet og Oscar-vinderen Lady Gaga, der har fået rollen som Harley Quinn, Jokers psykiater og senere elskede sammensvorne.

Sammen med de to kommer vi også til at se Brendan Gleeson, Catherine Keener, Jacob Lofland og Harry Lawtey, mens Zazie Beets gør comeback som Flecks tidligere nabo Sophie.

Phillips har endnu engang skrevet filmen i samarbejde Scott Silver.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 compax 6 måneder siden

"De fleste filmelskere genkender formentlig det ikoniske øjeblik, hvor Gene Kelly danser rundt med paraply, imens han lykkeligt udbryder “I’m singing in the rain”."

Ja den scene husker jeg tydeligt, den er fantastisk

#2 Ann09 6 måneder siden

[Indlæg er markeret som spam]

Skriv ny kommentar: