En film skal være som en sten i skoen”Epidemic” fra 1987 er en af de film, der handler om at lave film, og hvor de forskellige niveauer af virkelighed i historien smelter sammen, så vi ingen mulighed har for at skelne mellem fakta og fiktion. En spændende præmis, der imidlertid aldrig får lov til at folde sig rigtig ud hos Trier, der her bruger langt flere kræfter på at eksperimentere end at lave en god film. Satiren over moderne filmproduktion muterer til en tungsindig og uvedkommende kuriositet, der kun underholder i glimt og ellers lugter langt væk af filmskole-trods. Og det selvom at vi til sidst får lidt af den dramaturgiske ‘ramasjang’, som filmkonsulenten i “Epidemic” efterlyser i den fiktive historie – der naturligvis også hedder “Epidemic”.

Store dele af den kun én million kroner dyre “Epidemic” er improviseret, og Lars von Trier spiller selv to forskellige roller, hvoraf den ene er som filminstruktøren Lars, og den anden er som Doktor Mesmer – lægen i den fiktive “Epidemic”. Den anden hovedrolle, Niels, spilles af manuskriptforfatter Niels Vørsel. Efter at computeren æder deres manuskript til “Kommissæren og luderen” er gode råd dyre for Lars og Niels, der i stedet for at rekonstruere den tabte tekst, finder på noget helt andet. De vil lave en historie om en ung læge, der i fremtiden forsøger at sætte en stopper for en ekstremt farlig epidemi og drager ud i en smuk men farlig verden for at finde en kur. En verden hvor den markant forkortede levealder for alle mennesker har bevirket, at bl.a. præster uddannes på kun halvanden uge – med det resultat at de ikke kan deres bibel. Efter selv at være blevet smittet, ender Mesmer dog med at udrydde resterne af menneskeracen, og må ligesom Triers to andre idealistiske hovedpersoner i Europa-trilogien betale prisen for sit verdenssyn. Et offer for omstændigheder, som ikke kan kontrolleres.

Undervejs i “Epidemic” ser vi færdigproducerede fragmenter af den historie, som Lars og Niels skriver, præsenteret som flotte sort/hvid optagelser, der alle er lavet på 35 millimeter af Carl Th. Dreyers tidligere fotograf Henning Bendtsen. ‘Virkelighedens verden’ derimod er skudt af Trier og Vørsel selv på ultragrynet 16 millimeter med simple, statiske indstillinger. For at finde inspiration til manuskriptet, rejser Lars og Niels rundt i først Danmark og derefter Tyskland, hvor de interviewer en række personer, som fortæller mere eller mindre relevante historier. Første halvdel af “Epidemic” er den mest underholdende med satiriske diskussioner om dramaturgi, virkemidler, og hvordan det ifølge Lars aldrig er af vejen at latterliggøre skoler og religion på film. Her er fokus skarpest, men det varer ikke længe inden gassen begynder at gå af den metafilmske ballon, idet flere af de følgende scener absolut intet har med handlingen at gøre. Vi ser hvordan en eller anden fremmed mand taler om vin, mens Niels senere bruger 15 min. på at fortælle om nogle pennevenner fra USA, han engang løj for. Det er intetsigende uden noget brillant iscenesat noir-univers a la “Forbrydelsens element”, som vi kan udforske imens.

“Epidemic” er tænkt som et oprør mod traditionel filmproduktion, og ligesom Mesmer forsøger Trier at bekæmpe en epidemi, der for ham har form som et efterhånden alt for strømlinet filmmedie, der truer med at kvæle kreativiteten. Og der er ikke nogen tvivl om, at filmen er anderledes, men originalitet er ikke nødvendigvis lig en god film, og for alle der er interesseret i historier, som kommenterer på moderne film, finder man et langt mere underholdende alternativ i Spike Jonzes 3 år gamle “Orkidétyven”. Den har en lignende præmis og en slutningen, som også ændrer fuldstændig karakter i takt med, at fiktion og virkelighed i stigende grad påvirker hinanden. I “Epidemic” er det en hårrejsende hypnose, som er en del af Lars og Niels’ præsentation af det kun 12 sider lange “Epidemic” manuskript til filmkonsulent Claes Kastholm – der også var konsulent på den rigtige film. Som Trier også selv påpeger det på kommentarsporet, er det utroligt at “Epidemic” nogensinde kom i distribution, for det er meget begrænset, hvad man kan stille op med filmen. Hvilket for inkarnerede Trier-fans måske nærmest er en halv anbefaling. Alle andre vil næppe klare sig gennem den første time.

VideoDet er stort set umuligt at lave en konventionel vurdering af billedkvaliteten på “Epidemic”, eftersom 2/3 af filmen ser fuldstændig anderledes ud end resten. Scenerne der er skudt på 16 millimeter er enormt grynede med en til tider så dårlig belysning, at vi ikke kan se, hvad der foregår. Skarpheden er mildest talt mangelfuld, og disse dele af filmen byder generelt på et grimt billede – hvilket netop har været intentionen. For virkeligheden er grim i “Epidemic”. Scenerne fra den fiktive film er derimod rigtig flotte med en fornem sortværdi, og udmærket skarphed, der imidlertid lider lidt under Bendtsens bløde filter. Der er ikke skyggen er ridser eller andre fejl, og det eneste problem jeg umiddelbart kunne få øje på, var en tendens til at venstre side af billdet blev lidt blegt i meget mørke scener. Men igen er det overraskende, at en så billig produceret film kan se så flot ud, selvom restaureringen kan være svær at få øje på i de grynede sekvenser.

AudioLyden er gennemgående uspektakulær, og det gælder igen både Dolby 5.1 og 2.0 sporet. Filmen er næsten udelukkende drevet af dialog, men der er enkelte undtagelser, hvor flotte musikstykker af Wagner bidrager til Mesmers rejse i fremtiden. Talen er overvejende klar og forståelig, både når der tales engelsk, tysk og dansk på de forskellige handlingsplaner i filmen. Der er ingen aktivitet i baghøjtalerne, og filmen indeholder heller ikke scener, som direkte motiverer brugen af surround.

Ekstramateriale”Epidemic” er den svageste af de tre film i Europa-trilogien og også den af skiverne, der indeholder mindst ekstramateriale. Kommentarsporet med Lars von Trier og Niels Vørsel er på engelsk og ikke helt så underholdende, som det første af sporene på “The Element of Crime”. På trods af de lejlighedsvise pauser og lidt overfladiske betragtninger, er der dog stadig masser af interessant information og knastør humor, herunder en konstatering af, at det fastbrændte “Epidemic” logo i billedet faktisk var filmens største udgift. Derudover forklarer de, at filmen blev lavet for 1 million danske kroner, fordi den indgik i en aftale Trier lavede med Kastholm om, at han ville få yderligere ni millioner til en anden film, hvis han ikke overskred budgettet. Trier fik dog aldrig resten af pengene.

“Anecdotes from Epidemic” varer 17 min., og følger samme model som programmerne på “The Element of Crime” og “Europa”, hvor der efter en kort introduktion af Peter Schepelern igen serveres historier fra optagelserne. Vi hører bl.a. om de regler eller ‘dogmer’ som Trier og Vørsel arbejdede med, og får en diskussion af den afsluttende hypnotisering, hvor virkeligheden (måske?) smeltede rigtig sammen med fiktionen. Præsentationen af “Anecdotes from…” programmerne varierer alt efter, hvilken af filmene de er knyttet til, og hvor billedet på “The Element of Crime” var tonet gult, er det her sort/hvidt og meget grynet ligesom i selve filmen. Et lækkert lille touch fra producentens side af.

OverallOverall-karakteren gælder i dette tilfælde kun for “Epidemic”. Den samlede vurdering af Europa-trilogi boksen kan læses HER.