Der blev snakket om at lave en officiel tråd kun til diskussion af asiatiske film, så her er den!

:)

Dejligt, så skal vi bare have alle til at skrive lidt om de film de får set herinde! :)

Personligt var jeg lidt fanget efter at have set film som Dark Water og The Eye, derefter besluttede jeg, efter en masse positive anmeldelser, at give A Tale Of Two Sisters en chance. Det fortryder jeg ikke, stadig den bedste asiatiske film, af dem jeg har set.

Jeg mangler dog et par stykker, men økonomien har indtil videre afholdt mig fra en del, fx Oldboy og Infernal Affairs.

Med hensyn til Shiri, så synes jeg den skilder sig noget ud fra de andre asiatiaske film, den er langt mere mainstream og ikke nær så unik, som mange af de andre.

Så smider jeg lige en anmeldelse af Taegukgi (Brotherhood) på. Den er brugt som prøveanmeldelse tidligere, men da disse ikke vil blive brugt officielt, så ryger den på her.

Baggrund
Trods et massivt boom i den koreanske filmindustri de sidste 5 år, er det nok småt med kendskab til film derfra blandt de fleste læsere. Ikke desto mindre er selvtilliden hos de koreanske producenter og instruktører, nu ved at have nået så store højder, at man prøver kræfter med, hvad der i dagligdags Hollywood tale må betegnes som, storproduktioner. Det sidste år har først filmen Silmido og siden hen Taegukgi, gået sin sejrsgang i Asien og mere end 10 millioner mennesker har set disse i Korea selv, hvilket på vore breddegrader ville svare til, at 1.200.000 millioner mennesker så Festen i Danmark. Lidt af en bedrift. Taegukgi er instrueret af Je-gyo Kang, som også instruerede ”Shiri” fra 1999.

Historie
Efter 2. verdenskrig overgiver Japanske styrker nord for den 38. breddegrad sig til russiske styrker og syd for til de amerikanske. Denne deling skulle være midlertidig indtil der kunne vælges en national regering. FN ville i 1948 afholde valg, men Sovjetunionen vægrede og det Nord Koreanske kommunistiske parti valgte i stedet Kim Il-Sung som leder, mens Syngman Rhee blev præsident i syd. Sovjetunionen foreslog at alle udenlandske tropper skulle forlade Korea, hvilket skete i 1949. USA ville opbygge Syd Koreas hær, men den første hjælp kom først i 1950, hvilket er tidspunktet filmen tager sit udspring i.

Handling
Korea juli 1950. Brødrene Jin-Tae og Jin-Seok lever et fattigt, men lykkeligt liv med deres mor og Jin-Taes kæreste lidt syd for den 38. breddegrad. Familien arbejder hårdt for, at Jin-Seok skal kunne studere. Befolkningen er fattig og mange får kun mad ved at deltage i kommunistiske møder. Kampene mellem nord og syd tager til og familien flygter længere sydover, da Jin-Seok mod sin vilje bliver indrulleret i den sydkoreanske hær. Jin-Tae følger med og filmen handler om den ældre broders kamp for at beskytte sin lillebror, hvilket han bl.a. gør ved frivillige missioner og heroiske bedrifter, for at holde Jin-Seok i bagerste linie.

Dette har sine konsekvenser. I brødrenes indbyrdes forhold og i måden krigens realiteter påvirker de to. Jin-Seok bevarer sin tro på det gode i mennesket, hvor storebroderens moral skrider, desto mere grusomt krigen viser sit ansigt.

Film
Jeg så filmen under Copenhagen Film Festival og selvom lydniveauet godt kunne have tålt et par ekstra dB, så er der ingen tvivl om, at de tekniske aspekter er imponerende. Billedet er knivskarpt, lyden er i næsten Saving Private Ryan klasse og slagscenerne, hvoraf der er mange, står ikke tilbage for noget produceret i Hollywood. Surround er brugt flittigt og lyden af Garand rifler og passerende kugler er i top. Jeg ser meget frem til at Taegukgi foreligger på DVD, til et nærmere studie.

Som ivrig seer af koreanske film, havde jeg forinden både forventninger og fordomme til Taegukgi. Asiatiske film har det med at spille på følelsesregisteret på en måde som for europæere kan synes, corny og sødsuppeagtigt, derudover kunne en sydkoreansk produceret film om Koreakonflikten (der blev aldrig officielt erklæret krig), måske tænkes at se vel nationalistisk på de faktiske hændelser. Til min glæde formåede filmen, at bevæge sig indenfor stregen ”af det tilladte” og filmen tager ikke et sort hvidt standpunkt i konflikten, selvom man da ikke er i tvivl om, at demokratiet er at foretrække.

Jin-Tae leverer generelt den mest overbevisende skuespilpræstation, selvom et tilbagebliksbillede med en gammel Jin-? i start- og slutscenen af filmen, leveres med overbevisende og smukke følelser (hentydningen til Saving Private Ryan er tydelig).

Det er glædeligt at se, at film som denne kan produceres udenfor Hollywood og endda for mindre end en tiendedel af prisen (12.7 millioner $). Kan kun håbe danske biografgængere får samme mulighed for at opleve filmen, ellers er jeg ikke I tvivl om, at budskabet spredes på DVD.

En 3 disc koreansk limited edition udgave kommer til oktober, dog kun med DD5.1, hvorimod japanske DTS udgaver er planlagt til november og december, deriblandt en 5 disk mega version.

Film: 8 af 10

#6 Musa er god, men den lange version kan godt føles for lang igen. Jeg har R3 Korea versionen, som er udmærket.