Gravatar

#1 filmz-Bruce 21 år siden

Der blev snakket om at lave en officiel tråd kun til diskussion af asiatiske film, så her er den!

:)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#2 filmz-ataris 21 år siden

Uhh, godt initiativ. Har ikke selv set så mange asiatiske film endnu, men glæder mig da til at finde ud af hvilke jeg skal ofre tid og penge på :)
still cuckoo for cocoa puffs
Gravatar

#3 ks 21 år siden

Dejligt, så skal vi bare have alle til at skrive lidt om de film de får set herinde! :)
Gravatar

#4 filmz-Bruce 21 år siden

Ja, jeg er selv novice og begyndte først at interessere mig for asiatiske film i februar. Før det var det vel egentlig kun John Woo og Akira Kurusawa jeg havde kendskab til. Gudskelov er det mere end som så.

Til nybegyndere som kan li' lidt action og krimi vil jeg anbefale et par Hong Kong film, som er noget bedre end gennemsnittet derfra:

Infernal Affairs (indspilles af Scorsese med Di Caprio i hovedrollen i øjeblikket)
Breaking News
Shiri (første koreanske action hit, ikke det helt store)
Til de som kan li' lidt mere tankespind

Memories of Murder (outstanding krimi)
JSA Joint Security Area

Til de som kan li' deres steak rå, hverdagen ond og fremtiden uforudsigelig

Oldboy
Sympathy for Mr. Vengeance
Save the Green Planet

Chick flicks, og let action

So Close

Komedie

My Sassy Girl

Gysere

Tale of two sisters
Dark Water

Sci-Fi

Casshern (ikke på DVD endnu)
2046 (kke på DVD endnu)

Drama

Friend

Krigsfilm

Taegukgi - Brotherhood
Silmido

Og selvfølgelig De 7 Samuraier :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#5 ks 21 år siden

Personligt var jeg lidt fanget efter at have set film som Dark Water og The Eye, derefter besluttede jeg, efter en masse positive anmeldelser, at give A Tale Of Two Sisters en chance. Det fortryder jeg ikke, stadig den bedste asiatiske film, af dem jeg har set.

Jeg mangler dog et par stykker, men økonomien har indtil videre afholdt mig fra en del, fx Oldboy og Infernal Affairs.

Med hensyn til Shiri, så synes jeg den skilder sig noget ud fra de andre asiatiaske film, den er langt mere mainstream og ikke nær så unik, som mange af de andre.
Gravatar

#6 filmz-yoshimura 21 år siden

Herligt med en tråd, hvor man kan videregive sine personlige yndlinge inden for asian cinema! Jeg er (næsten) helt enig i de forskellige titler på ovenstående liste, men jeg vil nok tilføje følgende:

Krimi:
2009 Lost Memories (in the vein of Shiri)
The Killer (klassikeren med Chow Yun Fat)

Gysere:
Ringu (selv om alle vel efterhånden har stiftet bekendtskab med den)
Audition (voldsom og ubehagelig)
The Eye (smuk kinesisk gyser med sjæl)

Drama:
Failan
Hana-Bi (aka Fireworks; Kitano som fåmælt strømer))

Swordplay & Martial Arts:
Bichunmoo (episk swordplay-drama)
Ong Bak (årtiers fedeste drengerøvs-sparke-røv-film)
Zatoichi (Kitanos genindspilning af den gamle klassiker)
Musa the Warrior
When the Last Sword is Drawn (samurai-drama af højeste karat!)

Science Fiction:
Natural City (flot sci-fi a la Blade Runner)

Animé (for det hører vel også med):
Grave of the Fireflies
Princess Mononoke
Jin-Roh (The Wolf Brigade)
Ninja Scroll

Og mange, mange flere, men så er der da lidt at gå i gang med. Det skal lige nævnes, at Taegukgi heller ikke er ude på dvd endnu, men at den udkommer i starten af oktober, og at den fås til 18 pund på cdwow :o)
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
Gravatar

#7 filmz-Bruce 21 år siden

Så smider jeg lige en anmeldelse af Taegukgi (Brotherhood) på. Den er brugt som prøveanmeldelse tidligere, men da disse ikke vil blive brugt officielt, så ryger den på her.

Baggrund
Trods et massivt boom i den koreanske filmindustri de sidste 5 år, er det nok småt med kendskab til film derfra blandt de fleste læsere. Ikke desto mindre er selvtilliden hos de koreanske producenter og instruktører, nu ved at have nået så store højder, at man prøver kræfter med, hvad der i dagligdags Hollywood tale må betegnes som, storproduktioner. Det sidste år har først filmen Silmido og siden hen Taegukgi, gået sin sejrsgang i Asien og mere end 10 millioner mennesker har set disse i Korea selv, hvilket på vore breddegrader ville svare til, at 1.200.000 millioner mennesker så Festen i Danmark. Lidt af en bedrift. Taegukgi er instrueret af Je-gyo Kang, som også instruerede ”Shiri” fra 1999.

Historie
Efter 2. verdenskrig overgiver Japanske styrker nord for den 38. breddegrad sig til russiske styrker og syd for til de amerikanske. Denne deling skulle være midlertidig indtil der kunne vælges en national regering. FN ville i 1948 afholde valg, men Sovjetunionen vægrede og det Nord Koreanske kommunistiske parti valgte i stedet Kim Il-Sung som leder, mens Syngman Rhee blev præsident i syd. Sovjetunionen foreslog at alle udenlandske tropper skulle forlade Korea, hvilket skete i 1949. USA ville opbygge Syd Koreas hær, men den første hjælp kom først i 1950, hvilket er tidspunktet filmen tager sit udspring i.

Handling
Korea juli 1950. Brødrene Jin-Tae og Jin-Seok lever et fattigt, men lykkeligt liv med deres mor og Jin-Taes kæreste lidt syd for den 38. breddegrad. Familien arbejder hårdt for, at Jin-Seok skal kunne studere. Befolkningen er fattig og mange får kun mad ved at deltage i kommunistiske møder. Kampene mellem nord og syd tager til og familien flygter længere sydover, da Jin-Seok mod sin vilje bliver indrulleret i den sydkoreanske hær. Jin-Tae følger med og filmen handler om den ældre broders kamp for at beskytte sin lillebror, hvilket han bl.a. gør ved frivillige missioner og heroiske bedrifter, for at holde Jin-Seok i bagerste linie.

Dette har sine konsekvenser. I brødrenes indbyrdes forhold og i måden krigens realiteter påvirker de to. Jin-Seok bevarer sin tro på det gode i mennesket, hvor storebroderens moral skrider, desto mere grusomt krigen viser sit ansigt.

Film
Jeg så filmen under Copenhagen Film Festival og selvom lydniveauet godt kunne have tålt et par ekstra dB, så er der ingen tvivl om, at de tekniske aspekter er imponerende. Billedet er knivskarpt, lyden er i næsten Saving Private Ryan klasse og slagscenerne, hvoraf der er mange, står ikke tilbage for noget produceret i Hollywood. Surround er brugt flittigt og lyden af Garand rifler og passerende kugler er i top. Jeg ser meget frem til at Taegukgi foreligger på DVD, til et nærmere studie.

Som ivrig seer af koreanske film, havde jeg forinden både forventninger og fordomme til Taegukgi. Asiatiske film har det med at spille på følelsesregisteret på en måde som for europæere kan synes, corny og sødsuppeagtigt, derudover kunne en sydkoreansk produceret film om Koreakonflikten (der blev aldrig officielt erklæret krig), måske tænkes at se vel nationalistisk på de faktiske hændelser. Til min glæde formåede filmen, at bevæge sig indenfor stregen ”af det tilladte” og filmen tager ikke et sort hvidt standpunkt i konflikten, selvom man da ikke er i tvivl om, at demokratiet er at foretrække.

Jin-Tae leverer generelt den mest overbevisende skuespilpræstation, selvom et tilbagebliksbillede med en gammel Jin-? i start- og slutscenen af filmen, leveres med overbevisende og smukke følelser (hentydningen til Saving Private Ryan er tydelig).

Det er glædeligt at se, at film som denne kan produceres udenfor Hollywood og endda for mindre end en tiendedel af prisen (12.7 millioner $). Kan kun håbe danske biografgængere får samme mulighed for at opleve filmen, ellers er jeg ikke I tvivl om, at budskabet spredes på DVD.

En 3 disc koreansk limited edition udgave kommer til oktober, dog kun med DD5.1, hvorimod japanske DTS udgaver er planlagt til november og december, deriblandt en 5 disk mega version.

Film: 8 af 10
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#8 ks 21 år siden

Jeg har også ventet med stor længsel på Brotherhood, glæder mig rigtig meget til den er tilgængelig på DVD, den lyder nemlig rigtig god!

#6, Musa er en anden film jeg er helt tosset efter at få set. Har efter længere undersøgelser fundet ud at man helst skal have fat i den 3disc nordiske udgivelse, som indeholder både original cuttet og det internationale cut. Har desværre bare ikke været i stand til at finde den nogle steder, til en rimelig pris. DVDoo har en udgivelse fra On-Air (Gisp!), som angiveligt skulle være 160mins (Original cut), men med On-Air føler jeg mig meget usikker på om jeg nu også køber en udgave som yder filmen retfærdighed.

Animé er sjovt nok en genre jeg ikke har kigget så meget på, synes måske at stilen i sig selv er lidt uinteressant. Kunne dog rigtig godt tænke mig at opleve en animé, som er visuelt genial. Jeg har hørt at Wonderful Days skulle være visuelt flot, mens historien måske er mindre god. Så det kun økonomien der afholder mig fra at få den set! :)
Gravatar

#9 filmz-Bruce 21 år siden

#6 Musa er god, men den lange version kan godt føles for lang igen. Jeg har R3 Korea versionen, som er udmærket.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#10 filmz-Bruce 21 år siden

Er der nogen som kender folkene bag Gloria? Tænkte på om man ikke kunne arrangere nogle asiatiske filmaftener, med nogle af de gode film vi diskuterer her? Der skulle da være baggrund for at en del besøgende, hvis vi bruger mund til mund metoden!

Ja undskyld, fik altså lige en hjerneblødning :)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: