One tråd to rule them all. Anmeldelsestråden fortsætter her. Skriv om de film du har set. Kom med anbefalinger, advarsler, kommentarer. Fortæl om dine filmoplevelser. I sidste tråd blev der skrevet om film fra Serbien, England, Hollywood, Japan, Mexico, Sydkorea, Frankrig, Belgien fra alle mulige årtier. Der blev skrevet om kunstfilm, genrefilm, børnefilm, musikdokumentarer, animationsfilm, gamle klassikere og nye blockbusters. Der er plads til alt her, så fortæl løs!
Den mørke, nihilistiske og iskolde stemning og følelse jeg fik i biografmørket til ”13 Tzameti” blev ved mig lang tid, efter jeg forlod salen og gik ud i Shibuyas (Tokyo) farverige inferno. Det er en uafrystelig biografoplevelse. Ord som 'chokerende' og 'skræmmende' virker ikke dækkende. Man bliver suget så dybt ned i mørket, at det føles som om, at man bliver rusket og rystet. Ikke fordi filmen viser masser af blod og groteske fysiske udfoldelser. I stedet for de åbenlyse, exploitative chok-metoder som Hollywood horror-film ala ”Saw” og ”Hostel” bruger, så fungerer denne fransk/georgiske film på et rent psykologisk plan. Det er en af de psykologisk hårdeste, mørkeste oplevelser jeg har haft i en biografsal længe.
Filmen er instrueret af første-gangsinstruktøren Gela Babluani, hvis karismatiske bror, George Babluani, spiller hovedrollen som den unge indvandrer-håndværker Sebastien, der griber en chance for at tjene penge, da den viser sig for ham. Sebastien er nemlig ansat til at renovere taget på en gammel og syg mands store hus, da han overhører, at manden skal til et eller andet i Paris for at , tjene en stor sum penge. Samme dag da manden får tilsendt en kuvert med en togbillet og en hotelreservation, falder manden død om. Sebastien griber chancen og tager selv afsted uden at ane, hvad det er, han går ind til. Det viser sig, at den gamle mand havde meldt sig som deltager i et dødsensfarligt spil russisk roulette (i form af en rundkreds hvor man sigter på manden foran én i stedet for en selv) arrangeret af nogle rige, sadistiske mænd, der spiller penge på, hvem der overlever.
Babluani sætter os dybt ind i denne mørke og ubehagelige verden sammen med Sebastien. Stemningen er kold og kynisk. Sebastien kan ikke slippe væk, da han kan afsløre hele foretagendet. Runde efter runde af dette syge, kyniske spil med menneskeliv, må Sebastien at trykke på aftrækkeren, mens en mand bag ham trykker en pistol i nakken på ham selv. Der er ingen nåle eller rustne save, der smertefuldt river i lemmer. Der er blot en for publikum endnu mere smertefuld og ubehagelig venten, mens disse deltagere venter på at mærke en pistol i nakken. Mænd falder døde om. Kyniske rigmænd satser store summer. Sebastien mærker mere og mere, hvor lidt hans liv er værd. De sort/hvide billeder gør hele oplevelsen mere rå og skræmmende.
Når man overvejer, hvor instruktøren kommer fra, så kan man ikke undgå at se filmens handling som en allegori for verdensøkonomien og dens ofre. Investorer sætter penge på de lande/firmaer/mennesker, som de tror på, og alle ignorerer taberne i spillet. Investorerne ærgrer sig kun over de tabte penge. Babluani formår meget bedre end Kubrick i ”Eyes Wide Shut” at skildre magt og amoralsk perversion, og hans mørke, nihilistiske vision er meget mere rystende og effektfuld end Finchers ”Fight Club”. En af de stærkeste, mest rå og mest rystende filmoplevelser i lang tid kommer fra en debutinstruktø fra Georgien. Jeg vil bestemt holde øje med Babluani.
Lady bor hos sine ejere i et kvarter for velhavende, og da hun bliver ældre møder hun den omrejsende hund Vagabonden som hun forelsker sig i, men han er ikke til at stole på.
En sag for hundeelskere og folk der elsker ældre tegnefilm.
Temmelig langsom, og uinteressant vampyrfilm, der gør et forsøg på at forklare lidt om den historiske Vlad Dracula, kombineret med nutidig kluntet jagt mellem fire kønne unge mennesker, vampyren Dracula og en skaldet Billy Zane... Det er hverken uhyggeligt nok til at være en gyser, spændende nok til at være en thriller, og den totale mangel på sjove indslag får mig til at tvivle på det skulle have været en komedie... men lige præcis HVAD screenwriter og instruktør ville med denne film aner jeg ikke, og kun grådigheden forhindrede mig i at slukke for den før tid... men havde jo trods alt betalt 25 kr for at leje den... 2/6
BloodRayne:
Uwe Boll har begået endnu en perle, der dog glimtvis underholder, selvom der er langt mellem snapsene.. Michael Madsen, Kristina Loken, Michelle Rodriegues, Ben Kingsley, Meatloaf og Billy Zane er egentlig et cast der fortjener en langt bedre historie, og især Michael Madsen virker som om han keder sig bravt, mens Kingsley nærmest lirer sine replikker af som læser han dem direkte op af manuskriptet, helt uden betoninger og følelser. Masser af overdrevet blodsprøjt, sværdkamp, kinesisk sortkrudt og bare bryster i massevis, men ingen nerve eller den stor logik, og det er kun de ganske godt filmede kamp-scener der underholder. 2/6
Mvh
MaxHH
"Anyway, there he was, poor chap. Happy as a lark and without a cent."
#8 Hvorledes det lykkes Uwe at få disse mennesker med i hans film er en gåde. Der må være en givtig skattefidus involveret for at dette kan være en god deal for dem!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
#1 mr gaijin 17 år siden
http://www.filmz.dk/forum/item/24097/#first
One tråd to rule them all. Anmeldelsestråden fortsætter her. Skriv om de film du har set. Kom med anbefalinger, advarsler, kommentarer. Fortæl om dine filmoplevelser. I sidste tråd blev der skrevet om film fra Serbien, England, Hollywood, Japan, Mexico, Sydkorea, Frankrig, Belgien fra alle mulige årtier. Der blev skrevet om kunstfilm, genrefilm, børnefilm, musikdokumentarer, animationsfilm, gamle klassikere og nye blockbusters. Der er plads til alt her, så fortæl løs!
#2 mr gaijin 17 år siden
13 Tzameti (2005)
Den mørke, nihilistiske og iskolde stemning og følelse jeg fik i biografmørket til ”13 Tzameti” blev ved mig lang tid, efter jeg forlod salen og gik ud i Shibuyas (Tokyo) farverige inferno. Det er en uafrystelig biografoplevelse. Ord som 'chokerende' og 'skræmmende' virker ikke dækkende. Man bliver suget så dybt ned i mørket, at det føles som om, at man bliver rusket og rystet. Ikke fordi filmen viser masser af blod og groteske fysiske udfoldelser. I stedet for de åbenlyse, exploitative chok-metoder som Hollywood horror-film ala ”Saw” og ”Hostel” bruger, så fungerer denne fransk/georgiske film på et rent psykologisk plan. Det er en af de psykologisk hårdeste, mørkeste oplevelser jeg har haft i en biografsal længe.
Filmen er instrueret af første-gangsinstruktøren Gela Babluani, hvis karismatiske bror, George Babluani, spiller hovedrollen som den unge indvandrer-håndværker Sebastien, der griber en chance for at tjene penge, da den viser sig for ham. Sebastien er nemlig ansat til at renovere taget på en gammel og syg mands store hus, da han overhører, at manden skal til et eller andet i Paris for at , tjene en stor sum penge. Samme dag da manden får tilsendt en kuvert med en togbillet og en hotelreservation, falder manden død om. Sebastien griber chancen og tager selv afsted uden at ane, hvad det er, han går ind til. Det viser sig, at den gamle mand havde meldt sig som deltager i et dødsensfarligt spil russisk roulette (i form af en rundkreds hvor man sigter på manden foran én i stedet for en selv) arrangeret af nogle rige, sadistiske mænd, der spiller penge på, hvem der overlever.
Babluani sætter os dybt ind i denne mørke og ubehagelige verden sammen med Sebastien. Stemningen er kold og kynisk. Sebastien kan ikke slippe væk, da han kan afsløre hele foretagendet. Runde efter runde af dette syge, kyniske spil med menneskeliv, må Sebastien at trykke på aftrækkeren, mens en mand bag ham trykker en pistol i nakken på ham selv. Der er ingen nåle eller rustne save, der smertefuldt river i lemmer. Der er blot en for publikum endnu mere smertefuld og ubehagelig venten, mens disse deltagere venter på at mærke en pistol i nakken. Mænd falder døde om. Kyniske rigmænd satser store summer. Sebastien mærker mere og mere, hvor lidt hans liv er værd. De sort/hvide billeder gør hele oplevelsen mere rå og skræmmende.
Når man overvejer, hvor instruktøren kommer fra, så kan man ikke undgå at se filmens handling som en allegori for verdensøkonomien og dens ofre. Investorer sætter penge på de lande/firmaer/mennesker, som de tror på, og alle ignorerer taberne i spillet. Investorerne ærgrer sig kun over de tabte penge. Babluani formår meget bedre end Kubrick i ”Eyes Wide Shut” at skildre magt og amoralsk perversion, og hans mørke, nihilistiske vision er meget mere rystende og effektfuld end Finchers ”Fight Club”. En af de stærkeste, mest rå og mest rystende filmoplevelser i lang tid kommer fra en debutinstruktø fra Georgien. Jeg vil bestemt holde øje med Babluani.
Min vurdering 9/10
IMDB 7,3/10
Rotten Tomatoes 83%
Hollywood har allerede købt rettighederne til et remake, så se den før de tvinger deres version ned i halsen på dig.
#3 filmz-Bruce 17 år siden
#4 filmz-Angel Eyes 17 år siden
#5 filmz-Crystalstar1200 17 år siden
*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
#6 mr gaijin 17 år siden
#7 filmz-Narniabæver 17 år siden
Lady bor hos sine ejere i et kvarter for velhavende, og da hun bliver ældre møder hun den omrejsende hund Vagabonden som hun forelsker sig i, men han er ikke til at stole på.
En sag for hundeelskere og folk der elsker ældre tegnefilm.
9 / 10
#8 filmz-maxhh 17 år siden
Temmelig langsom, og uinteressant vampyrfilm, der gør et forsøg på at forklare lidt om den historiske Vlad Dracula, kombineret med nutidig kluntet jagt mellem fire kønne unge mennesker, vampyren Dracula og en skaldet Billy Zane... Det er hverken uhyggeligt nok til at være en gyser, spændende nok til at være en thriller, og den totale mangel på sjove indslag får mig til at tvivle på det skulle have været en komedie... men lige præcis HVAD screenwriter og instruktør ville med denne film aner jeg ikke, og kun grådigheden forhindrede mig i at slukke for den før tid... men havde jo trods alt betalt 25 kr for at leje den... 2/6
BloodRayne:
Uwe Boll har begået endnu en perle, der dog glimtvis underholder, selvom der er langt mellem snapsene.. Michael Madsen, Kristina Loken, Michelle Rodriegues, Ben Kingsley, Meatloaf og Billy Zane er egentlig et cast der fortjener en langt bedre historie, og især Michael Madsen virker som om han keder sig bravt, mens Kingsley nærmest lirer sine replikker af som læser han dem direkte op af manuskriptet, helt uden betoninger og følelser. Masser af overdrevet blodsprøjt, sværdkamp, kinesisk sortkrudt og bare bryster i massevis, men ingen nerve eller den stor logik, og det er kun de ganske godt filmede kamp-scener der underholder. 2/6
Mvh
MaxHH
#9 filmz-Bruce 17 år siden
#10 evermind 17 år siden
Aber, der Mann hat Metoden! (jeg hælder mest til, at der en eller anden hidtil ukendt form for afpresning inde i billedet ...)