[Aprilsnar]

Ifølge branchebladet Variety har Ewan McGregor fået nok af George Lucas og hans gennemgribende brug af CGI. McGregor har igennem sin agent Lindy King sagsøgt LucasFilm Ltd. for kontraktbrud, idet han ikke vil være tilstrækkelig synlig i den kommende “Star Wars: Episode III”.

I hvad der lader til at være et forsøg på at skabe så stor sammenhæng som muligt imellem “A New Hope” fra 1977 og “Episode III”, der stadig efter planen skulle få premiere i 2005, har Lucas nemlig beordret sine troldmænd hos ILM til digitalt at manipulere McGregors ansigt i retning af den afdøde Alec Guiness ved hjælp af indscannede billeder.

Det er endnu uvist hvilke konsekvenser søgsmålet vil få for produktionen af “Episode III”, men i en offentlig udmelding understreger Kings assistent Oriana Elia, at man ikke vil lade produktionen fortsætte under disse vilkår: ”Vor klients rettigheder kommer i første række. Vi har underskrevet kontrakten under den forudsætning, at vor klients ansigt var synligt igennem hele filmen. Vi beklager over for de mange fans der venter spændt [på “Episode III”], men før denne retssag er fuldstændigt afklaret, kan vi ikke tillade at der arbejdes videre med filmen”.

For ganske få uger siden blev der på “Star Wars”-fansiden Theforce.net i et forum linket til et screenshot, taget direkte fra web-kameraet på Hyperspace, der efter sigende skulle vise arbejdet med forvandlingen, og dermed bekræfte Kings påstand.

LucasFilm Ltd. har indtil videre ikke kommenteret sagen.



Vis kommentarer (38)
Gravatar

#1 filmz-Trenox 19 år siden

Aprilsnar? :)
Gravatar

#2 filmz-Morta 19 år siden

Yup :)
Gravatar

#3 Tylerdurden 19 år siden

Helt sikkert! :-D
You stay classy, San Diego. I'm Ron Burgundy?
Gravatar

#4 MuManden 19 år siden

nå jaaaa, selvfølgelig :D
http://profiles.us.playstation.com/playstation/psn/profiles/MuManden
Gravatar

#5 Outbound Sith 19 år siden

Busted! :P

Billedet forestiller i øvrigt en tidlig udgave af Ewan's "digitale stuntman". Hvis han selv vil lave sine stunts, så er det da okay med mig, men så skal han nok forvente at tilbringe en del tid på hospitalet de næste par år... ;)
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#6 Kalle Ferm 19 år siden

Jeg hoppede faktisk på den... :-o
Opinions are like assholes - everybody has one. - Dirty Harry.
Gravatar

#7 Captain Vallo 19 år siden

Jep, med begge ben!
Man ved jo aldrig med Lucas.
#5
De har da tænkt sig om med det screenshot... Der er da, så vidt jeg kan se, et lille billede af Sir Alec i det ene hjørne.
If there was a god
then why is my arse
the perfect height for kicking?
Gravatar

#8 DarkLight 19 år siden

Jeg hoppede også på den.
Ved aldrig hvad Lucas kan finde på. Det er vel kun et spørgsmål om tid inden virkeligheden overhaler fantasien (ihvertfald hvad angår Lucas)

Billedet er godt lavet. McGregor, Sir Alec og en mellemting plus en computer-model.
Dog fundrere jeg lidt over hvorfor billedet fandtes på en geocity server :)
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#9 morten300 19 år siden

den var da for nem!
______________________________________
'Better to reign in hell than serve in heav'n' - John Milton
Gravatar

#10 gi-jones 19 år siden

Ja, den var bedre sidste år. Jeg var ved at skrige af skræk, da I skrev, at Jackson droppede LOTR :) Lidt pinligt, men i år var jeg også forberedt: Morten Resen lavede en ret grov præ-aprilsnar om Metallica igår på P3, så jeg har ledt efter dem hele dagen.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.

Skriv ny kommentar: