“Blade Runner 2049”-instruktør Denis Villeneuve skal sidde i Guldpalme-juryen ved Cannes Filmfestival. 

Han er i gang med filmatiseringen af “Dune”. Og han har så travlt, at han blandt andet har sagt nej tak til “Bond 25”.

Men Denis Villeneuve har dog tid nok til at se og bedømme årets Cannes-kandidater til Guldpalmen ved verdens største filmevent, der begynder d. 8. maj.

Den canadiske succes-instruktør skal sidde i jury sammen med kendte filmnavne som Kristen Stewart, den kommende DC-instruktør Ava DuVernay samt den dobbelte Oscar-vinder Cate Blanchett, der er udpeget som formand, skriver IndieWire.

Der bliver også dansk deltagelse ved årets Cannes-festival med Lars von Trier – dog uden for konkurrence.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: