Af: Michael Andersen | Udgivet: 2003-07-20


En læderjakke og et par solbriller er alt hvad der skal til. “The Terminator” fra 1984 fastslår med enkelte midler hvor let dræberrobotten har ved at gå uforstyrret imellem de menneskelige skabninger. Det kan tilmed påstås at han af udseende er den mest almindelige blandt punkere og primadonnaer i 80’ernes Los Angeles – ansigtsløs nok til i fred og ro at kunne udføre sin programmerede morderiske mission.

Menneskers potentiale til at agere rationel, giver det en forestilling om selv at kunne forme sin egen skæbne – i modsætning til et forudbestemt liv. Terminatoren er kun programmeret til at dræbe og har selvfølgelig ikke muligheden for at skelne mellem rigtigt og forkert. Men den mekaniske skabning er til gengæld ekstrem beslutsom og uhindret af emotionelle svagheder.
I “The Terminator” fremstilles robotten som skræmmende inhuman – blottet for følelser, men i “Terminator 2: Dommedag” bliver robottens personlighed vendt 180 grader. Den prøver ligefrem at lære nogle af de værdier som hans medrobot i den første film forsøgte at destruere hos fremtidens moder Sarah Connor. Da 80’ernes glorificering af vold på film ikke var det store hit mere i starten af de politisk korrekte 90’ere, får robotten brug for lidt hjælp af John Connor: ”You just can’t go around killing people.” ”Why?”, kommer det tørt fra Terminatoren. John modsvarer ham med det barnagtige argument: ”Because you just can’t, OK?” Men James Camerons argumenter er heldigvis af mere overbevisende karakter:
F.eks. vender han vrangen ud på Sarah Connor og hendes viden om fremtiden. I “Terminator 2” er Sarah nemlig også et omvendt spejlbillede af ofret fra den første film – fysisk og mentalt stærk. Og da hun får chancen for at dræbe Miles Dyson – manden som er uvidende over for hvilken rolle som han kommer til at spille i fremtiden – tager hun chancen med en beslutsomhed som ikke er langt fra den oprindelige Terminators. Målbevidst og til en hvis grænse også “programmeret” med en information som har stor lighed med robottens: Hvis hun ikke stopper denne person så bryder helvede løs. Den infrarøde stråle fra hendes skydevåben peget mod Dyson reminiscenser scenen fra hendes “tidligere” liv hvor Terminatoren udpegede hende. Hvem er nu dræbermaskinen?

Filmens nye Terminator, T-1000, er endnu vanskeligere at adskille fra de menneskelige skabninger, fordi han er i stand overtage sine ofres kroppe ved at skabe perfekte visuelle kopier. Den ultimative projektion af en verden hvor teknologien får mere og mere at skulle sige.

James Camerons “Terminator”-film er udover at være nogle af actiongenrens bedste repræsentanter, også en fortælling om at balancegangen mellem maskine og menneske er vanskelig at definere. Men der findes også film med en mere pessimistisk tilgang til materialet…


[h2]More human than human?[/h2]
Den største frygt sammen med udryddelsen af mennesket, må være at det mekaniske en dag bliver det organiske materiale overlegen. “Rumrejsen År 2001” og “Blade Runner” interesserer sig netop for dette og stiller spørgsmålstegn ved os selv – for hvis mennesket opfører sig inhumant, så er der vel hellere ingen grund til at ønske det bedste for menneskehedens fremtid?

HAL 9000 i “Rumrejsen År 2001” er en avanceret computer, men besidder tegn på menneskelighed. Dels begår den fejl og udvikler følelser. Den dræber tilmed hovedparten af besætningen i håbet om at bevare ideen om en ufejlbar teknologi. Menneskerne i “2001” er med deres blanke ansigter distanceret fra deres følelsesliv, og man må betegne dem som menneskerobotter.

I “Blade Runner” er forskellen mellem menneske og robot papirtynd. Den eneste måde man 100% kan finde forskellen på, er ved at teste personens pupiller. At opføre sig som en robot betyder i vort samfund at agere uden selvstændige og følelsesbestemte tanker. Men robotterne – de såkladte replikanter (replicants) – er både følsomme og kreative, i forhold til de ligeledes robotagtige mennesker – som tilmed jagter og dræber replikanterne, fordi de er en trussel. Men mod hvad? Måske fordi relikanterne er de nye idealer, en forbedring af deres skaber.

I film som “Silent Runnig” og “Westworld” havde bl.a. krig og grådighed gjort Jorden til et koldt sted at leve, og da robotterne endelig tog over var det svært ikke at juble! I nyere tid har “The Matrix” og “A.I.: Artificial Intelligence” ligeledes spekuleret i samme baner. Drengen i “A.I.” er f.eks. meget mere følsom og venlig end hans menneskelige “familie”. Og i “The Matrix” fandt vi ud af at det egentligt kun var et fåtal af mennesker som stadig var interesseret i at kæmpe for deres humanitet.

Er robotter og andre intelligente maskiner vores fjender eller nærmere vrangsiden af os selv? Og er de menneskelige kvaliteter hos en robot ikke bare programmerede kvaliteter? En ting er dog sikkert: Når de ovennævnte film fokuserer på robotternes egenskaber eller kvaliteter om man vil, så fremhæver de også hvor sårbar den menneskelig krop og psyke er – som må være lektionen for beskueren.

Klik her for at læse anmeldelser af de tre Terminator-film.



Onsdag 23/7

[li]”Terminator 3: The Rise Of The Machines”

Fredag 25/7

[li]”Agent Cody Banks”

[li]”Manden Fra Toget” – “L` Homme du Train”

[li]”Stealing Harvard”


Tirsdag 22/7

[li]”Giganten” – “Giant”

[li]”Rundt Om Schmidt” – “About Schmidt”

[li]”Two Weeks Notice – To Ugers Opsigelse”


20/7

[li]Zulu 16.15 ”Clerks” (1994)

[li]DR.2 20.20 ”Vejen Til Indien” – “A Passage to India” (1984)

[li]TV.3 21.00 ”The Hurricane” (1999)
”Spartacus”
Med Kirk Douglas og Laurence Olivier.

Slaven Spartacus trænes som gladiator, men det umenneskelige liv i træningslejren får ham og hans fæller til at gøre oprør. Og oprøret breder sig, så selveste det romerske kejserdømme begynder at mærke det.

Grassus: ”You and I have a tendency towards corpulence. Corpulence makes a man reasonable, pleasant and phlegmatic. Have you noticed the nastiest of tyrants are invariably thin?”
[li]DR.1 21.40 ”Spartacus” (1960)

[li]TV3+ 21.45 ”Kære hr. Boghandler” – “84 Charing Cross Road” (1986)

[li]TVD1 21.55 ”Kvinder På Randen Af Et Nervøst Sammenbrud” (1988)

[li]TV.3 01.20 ”Djævel I Blåt” – “Devil in a Blue Dress” (1995)

Mandag 21/7

[li]TV3+ 21.50 ”Serpico” (1973)

Tirsdag 22/7

[li]Zulu 20.30 ”Valmont” (1989)

[li]TV3+ 21.55 ”Limbo” (1999)

Onsdag 23/7

[li]Zulu 12.10 ”Den Fremmede” – “The Stranger” (1946)

[li]Zulu 20.30 ”Beck: Money Man” (1998)

[li]TV3+ 21.50 ”En Fremmed Flytter Ind” – “Pacific Heights” (1990)

Torsdag 24/7

[li]DR.2 20.40 [url=]”Klyng Dem Op” – “Hang ‘Em High” (1968)[/url]

[li]TV3+ 22.15 ”Wild Things” (1998)

Fredag 25/7

[li]DR.2 20.50 ”Et Skud I Mørke” – “A Shot In The Dark” (1964)

[li]TVD1 21.00 ”Nålens Øje” – “Eye Of The Needle” (1981)
”Copycat”
Med Sigourney Weaver og Holly Hunter.

Da eksperten Helen inddrages i en seriemorder-sag, opdager hun, at alle mordene er kopier af berømte forbrydelser. Men morderen er ikke kun fan af sine forgængere. Han udviser også en uhyggelig interesse for Helen.

Monahan: ”Nobody in this department has ever worked a serial case before.”
Quinn: ”Whoa, Whoa, Whoa, Whoa, Whoa, I have.”
Monahan: ”The Zodiac, right?”
Quinn: ”That’s right.”
Monahan: ”Did anyone ever catch the Zodiac, sir, or did he die of old age?”
[li]DR.1 21.50 ”Copycat” (1995)

[li]TV.3 01.45 ”Fuglene” – “The Birds” (1963)

Lørdag 26/7

[li]TV.2 20.45 ”That Thing You Do!” (1996)

[li]TV.2 22.35 ”Beautiful Girls” (1996)

[li]TV.3 00.10 ”Sjakalen” – “The Day Of The Jackal” (1973)


”Daredevil”

På disk 2 skal man først klikke på “Enhanced viewingmode”, og derefter klikke til venstre. Og tryk så enter.

Læs tidligere Ugens filmz.

Skriv ny kommentar: